Gå til sidens indhold

Pilgrimsvandring - med plads til sårbarheden

Holder du af naturen, og kunne du tænke dig at opleve fællesskab og vandre sammen med en gruppe? Føler du dig psykisk sårbar og lidt utryg, hvis gruppen bliver for stor? Så er det måske noget for dig at deltage sammen med os, og du skal være meget velkommen! Vi mødes og vandrer i en tryg, åben og omsorgsfuld atmosfære. Karin Førslev og Karenn Nielsen leder vandringerne. De har begge faglig viden om psykiske udfordringer, og er erfarne pilgrimsvandrere. 

Vi mødes tirsdage i ulige uger kl.13.30 ved Domkirkens indgang (våbenhuset) og går sammen
Vi synger 1. vers af den keltiske pilgrimssang "Må din vej gå dig i møde", og vi finder et ord fra sangen, som vi har med os til refleksion på turen. Vi går sammen, i stilhed eller i samtale – der er plads til begge dele.Vi vandrer ad en smuk rute ned til fjorden og gennem parkerne tilbage til Konventgården (ved siden af domkirken), en tur på ca. 5 km.

Her drikker vi kaffe og the og spiser kage. Mens vi snakker sammen om turen, og den inspiration ordet gav os. Vi slutter omkring klokken 15.30.

Det er gratis at deltage.

Hvis du overvejer at blive en del af gruppen så kontakt koordinator for menighedsplejen Julie Jakobsen på tlf. 23 36 32 48 eller mail jej@roskildedomkirke.dk


Er du interesseret i pilgrimsvandring? Så henviser vi til Pilgrimsvandring på Herrens Mark.

Mød Karin og Karenn

Karin Førslev og Karenn Nielsen leder vandringerne. De har begge faglig viden om psykiske udfordringer, og er erfarne pilgrimsvandrere. 

Kommende datoer 2024:

7.  maj
21. maj
4. juni
18. juni