Kursus for par

Førstehjælp til forholdet

Vi er ikke altid særligt gode til at passe på vores parforhold, når den første forelskelse er blevet fortrængt af hverdagens mange krav og pligter. Det er en udfordring for mange par at klare alle de opgaver, der er forbundet med et aktivt liv med børn, job, familie, fritidsinteresser, venner osv. og samtidig have tid og overskud til hinanden.

Derfor tilbyder Roskilde Domsogns Menighedspleje en vitaminindsprøjtning til parforhold i alle livsfaser. Det sker i form af et parforholdskursus, kendt under navnet PREP. Det betyder Prevention and Relationship Enhancement Program, men kan sådan cirka oversættes til Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold. Kurset sigter på at styrke kommunikationen, forebygge konflikter og give inspiration til, hvordan man plejer kærligheden. Kurset strækker sig over to dage (14 timer i alt), og man arbejder kun med sin partner.

Praktiske oplysninger:

Tid: 

Kommende kurser bliver annonceret på Domsognets hjemmeside og i annoncer i Roskilde Avis.

Sted: 

Konventgården, Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde

Pris: 

1500 kr. per par.

(Hvis prisen er en økonomisk udfordring, kan man søge støtte hos Menighedsplejen. Kontakt Ane Bisgaard LaBranche, tlf: 21682025. Mail: alb@km.dk)

Kursusledere:

Psykoterapeuterne Ulla Drabæk (MPF), Jacob Wiemann (MPF) og Mette Popp-Madsen

Kontakt: 

Mette Popp-Madsen, tlf: 51505820, mail: mette.popp@mail.dk