Filmaften "Broder sol, søster måne"

01 nov 2018
19.00-21.00

Kom med til filmaften i Konventhuset - aftenens film er ”Broder sol og søster måne”.

Der serveres selvfølgelig noget at drikke og popcorn.

Arrangementere er gratis.

***

"Broder sol, søster måne" - Historien om Frans af Assisi

Filmen af Franco Zeffirelli (Jesus af Nazaret) vil fortælle om Francesco di Bernardone, der blev født 1182 i den italienske bystat, Assisi. Som søn af en rig klædehandler havde Frans (spillet af Graham Faulkner) alle muligheder for sig og levede et vildt liv med vin og piger og ridderkampe. I perioden 1200–1205 deltog Frans i flere krige mellem bystaterne og havde perioder med sygdom. I løbet af denne periode havde han nogle mærkelige drømme og mente at høre Guds stemme, der kaldte ham til at forsage sit nuværende liv fuldstændigt og helt hengive sig til et liv i fattigdom og næstekærlighed. Han hørte Gud sige, at han "skulle genopbygge Guds kirke", hvilket han tog helt bogstaveligt og begyndte at restaurere ruinerne af et gammelt kapel, samtidig med at han og hans tilhængere hjalp de fattige og syge. Efterhånden fandt han ud af, at hans kald var at bygge Guds rige på det mere åndelige og verdensomspændende plan, og han grundlagde med pavens tilladelse en helt ny munkeorden, Fransiscanerne, der skulle leve i absolut fattigdom efter Jesu ord om at sælge alt, hvad man har, give det til de fattige og derefter følge Jesus. Han fik hurtigt en kvindelig medkæmper, Clare (spillet af Judi Bowker), der grundlagde en tilsvarende orden for kvinder.