Meditationsgudstjeneste v. Sarah Krøger Ziethen

25 jan 2018
17.00-18.00

Meditation er en af kirkens gamle erfaringstraditioner der ligner nutidige ord som ’fordybelse’, ’ro’ og ’mindfulness’. Musikken fører os ind i stilheden, hvor der er rum til at høre Gud tale og lade sig udfordre eller opbygge til de kommende dages opgaver.

Denne torsdag eftermiddag ledes vi ind i stilheden af Cellist, blokfløjtenist og komponist Ida Riegels.

Temaet er tro, både den der sætter sin lid til håbet og den, der er på størrelse med et sennepskorn. Giv dig selv en pause og en mulighed for at finde ind i stilheden og glæden denne torsdag eftermiddag.

Her mødes vi for en stund og lukker hverdagens stress og krav ude og kommer ind i kirkens gamle rum for at finde samling om os selv, om Gud og livet.

***

Meditation er en af kirkens gamle erfaringstraditioner der ligner nutidige ord som ’fordybelse’, ’ro’ og ’mindfulness’. Musikken fører os ind i stilheden, hvor der er rum til at høre Gud tale og lade sig udfordre eller opbygge til de kommende dages opgaver.

For dem, der måske er uvant med disse gamle former for kristen bøn, vil der hver gang gives en kort indledning som støtte til at føle sig hjemme i stilheden. For andre vil dette give tid til at falde til ro, fordi vi alle sammen er nybegyndere, hver gang vi sætter os til at meditere.

Meditationsgudstjenesten er først og fremmest en stille gudstjeneste. Vi lytter til smuk musik, synger enkelte salmer. Vi læser i Bibelen og hører refleksioner over livet af forskellig slags.

Fra hverdagens stress og krav kommer vi ind i kirkens gamle rum for at finde samling om os selv, om Gud og livet.

 

Roskilde Domkirke