Kirsten Kimer og Per Døver

– sengotisk klokkespil

Det mekaniske urværk, Kirsten Kimers og Per Døver, hænger over døren når man går fra kirkerummet og ud i våbenhuset i Roskilde Domkirke.

Uret er fra cirka 1500, men selve selve sejerværket (urværket) er fra 1705 og fungerede frem til 2007 som Domkirkens urværk, der styrede kirkens klokkeringning.

 

Flere gange i timen kan man se det sengotiske urværks mekaniske figurer bevæge sig: Den store klokke til timeslagene bestyres af Per Døver, mens Kirsten Kimer slår kvarterslagene tre gange i timen på den lille klokke. Hver hele time stejler hesten, Skt. Georg (Skt. Jørgen) hæver sit sværd, og dragen udstøder et hyl og Per Døver slår timeslag på den store klokke øverst.

Urværket kan slås fra under kirkelige handlinger, som f.eks. bryllupper, så dragen ikke udstøder sit hyl når bruden er på vej op ad kirkegulvet.

I forbindelse med udskiftning af kobber på vesttårnenes spir og udskiftning af glamlugerne i tårnene i 2007 blev klokkeringningen automatiseret og styret af et elektronisk ur, der sidder i "spalten". Tiden rettes efter Frankfurt tid via satellit og kirkelige handlinger kan programmeres flere år frem.

Urskiven er i midten forsynet med en smuk solskivemaske støbt i bronze, antagelig monteret i 1931 i forbindelse med urværkets store restaurering af Bertram Larsen. Masken skulle nemlig skjule akselforbindelsen mellem værk og urskive. Under bronzemasken ses tydelige spor af en ældre påmalet solmaske. Urskivens viser har en sol i den ene ende og en måne i den anden ende.

Urskiven er usædvanlig da den er forsynet med to x 12 romertal, hvilket gør, at viseren som er en eenpeger, kun går en omgang i døgnet. Samtidig er urskiven en af de få i landet med mekaniske figurer.

Fra oktober til november 2008 blev de mekaniske figurer og urskiven restaureret af konservatorer fra Bevaringscenter Næstved i forbindelse med kalkning af Domkirken.