Gå til sidens indhold

Sognepræst i Domkirken Torben Jeppesen runder 60 år

Menighedsrådet ønsker Torben stort tillykke og inviterer til fejring af fødselaren skærtorsdag, d. 28. marts, efter højmessen. Alle er velkomne når vi markerer Torbens fødselsdag med udvidet kirkekaffe, der afholdes som reception i Konventhuset. Tilmelding ikke nødvendig.

Kan også læses som artikel i Roskilde Avis via SN.dk

Sognepræst i Roskilde Domsogn Torben Jeppesen runder 60 år den 10. marts. Den veltalende og vidende præst har prædiket i Roskilde Domkirke siden 2018. Ikke mindst er han lykkes med at bringe litteratur- og læseglæde ind i kirkerummet og ud til mange i sognet.  


Sognepræst i Roskilde Domsogn kan i marts fejre sin 60-års fødselsdag. Menighedsrådet ønsker Torben tillykke og benytter her lejligheden til at sende en tak for den store indsats Torben leverer både som præst for menigheden og i sit arbejde i blandet andet kirke- og kulturudvalget.

”Torben er en særdeles dygtig præst og prædikant. Hans prædikener indeholder levende fortalte billeder, som om vi er der selv. Og ofte med en skarp pointe at gå hjem med, som for eksempel ’Der er håb’”, fortæller formand for menighedsrådet, Bjarne Hald.  

”Det er dejligt at læse, men udbyttet bliver mangedoblet, når man samles med andre læselystne og taler sammen om det, man læser.” Således står der i indledningen til den tilbagevendende litteraturkreds, som Torben Jeppesen er primus motor på i domsognet. I Torben har Domkirken nemlig ikke kun en dygtig præst og en blændende prædikant, men også en dedikeret litterat. To sæsoner om året indbyder Torben til litteraturkreds, hvor der typisk er 40-45 deltagere. De mødes en gang om måneden og drøfter de læste bøger, og alle deltagere venter hver gang spændt på Torbens indledende oplæg - en fryd for enhver litteraturelsker. 

Torben er selv læser og er kender af flere af historiens helt store forfattere, blandt andre Dostojevskij, men hans litterære nysgerrighed rækker også til netværk og viden inden for samtidens litteratur. Et kendskab, der er kommet sognet til gode og har gjort Roskilde Domkirke til et sted for spændende møder mellem troen og litteraturen. Torben er en af drivkræfterne i sognets kirke- og kulturudvalg og har blandt andet i samarbejde med den lokale forelægger Arild Batzer, forlaget Batzer & co., det seneste år fået internationale forfatternavne til Domkirken, blandt andre tyske Judith Hermann, færøske Auður Ava Ólafsdóttirs.

Når Torben ikke bærer præstekjolen er passionen at finde i naturen, og biodiversitet har været en central del af Torbens liv. Allerede som 13-årig oprettede han lokalafdeling af Verdensnaturfonden (WWF) i den lille landsby hvor han boede. Denne interesse har siden fulgt har fulgt ham, og i sit sommerhus kommer biodiversiteten til syne ved at lave ”vild med vilje” på grunden.

Torben Jeppesen er født i Horsens og blev student fra Horsens Statsskole i 1983.
Cand. theol. fra universitetet i Århus 1993. Torbens første embede var i Tolstrup-Stenum pastorat i Vendsyssel fra marts 1994. 2001 og ikke mindre en 17 år frem var Torbens ansat i  Grøndalskirken i København, indtil han i 2018 blev ansat ved Roskilde Domsogn marts 2018. Torben er gift med Susanne Møller Olsen, som er sognepræst ved Vor Frelser Kirke, Christianshavn. Tilsammen har de fire børn og to børnebørn.

Kan også læses som artikel i Roskilde Avis via SN.dk