Tavshedspligt

Om præsters tavshedspligt

Præster har ingen indberetningspligt og behøver ikke fortælle politiet, hvis en kriminel afslører sine gerninger. Præsten kan dog opfordre den kriminelle til at melde sig, men det er fyringsgrund, hvis tavshedspligten brydes.

For nogle erhverv betragtes tavshedspligten som så tungtvejende, at den som udgangspunkt går forud for den almindelige vidnepligt og indberetningspligt. Dette gælder fx læger, advokater og præster. Katolske præsters tavshedspligt vedrørende skriftemål kaldes skriftesegl.

Andre med tavshedspligt

Hvis præsten gennem skriftemålet får kendskab til, at et menneske har planer om at begå en alvorlig forbrydelse, er sagen en anden. Så skal præsten gøre alt, hvad der er muligt for at forhindre det -- men stadig så vidt muligt uden at bryde tavshedspligten.

Præsten skal ikke røbe, hvad der er blevet sagt til sine kolleger, sine foresatte, sin familie. Det er ikke præstens opgave at vurdere, hvad der kan have offentlighedens interesse. Præsten skal ikke afsløre, hvad en kendt og familien omkring personen fortæller i sine sidste dage.

Tavshedspligten gælder ikke kun præster. I forvaltningsloven §27 står der for eksempel, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse, er betegnet som fortrolig.

Tavshedspligten gælder ikke, hvis den pågældende efter lovgivningen er forpligtet til at videregive den fortrolige oplysning. Dette gælder fx i tilfælde, hvor der er indberetningspligt til en offentlig myndighed eller en pligt til at afgive forklaring som vidne.

Mange hemmeligheder

Om præsters tavshedspligt siger P. Espersens: Kirkeret - almindelig del. "Præsten har tavshedspligt ikke blot med hensyn til, hvad han erfarer under udøvelsen af sjælesorg, men også omfattende alle oplysninger, som han erhverver under udøvelsen af sin tjeneste og hvis hemmeligholdelse efter sagens natur er påkrævet, f.eks. oplysninger, han modtager som kirkebogsfører."

Det samme læser man også i Christian den Femtes danske lov fra 1683, som stadig gælder: " Præsten maa ikke (uden sit Kalds Fortabelse) aabenbare hvad nogen for hannem i lønlig Skriftemaal bekient haver, med mindre det kunde angaa noget Forræderi, eller Ulykke, som ved Præstens Aabenbarelse kunde forrekommis; Og dog bør dens Navn, som det bekient haver, saa vit mueligt er, at fortiis."

"Præsten må ikke, uden at miste sit embede afsløre, hvad han har fået betroet i et skjult skriftemål, med mindre det drejer sig om forræderi eller en ulykke, som kunne undgås, hvis præsten afslører det. Og dog må dens navn, som har gjort dette bekendt, så vidt muligt ikke nævnes"

Læs også om: