Hellig Kors Kirkesal

En kirke bygget af frivillige

Historien om Hellig Kors kirke er ikke lang, men anderledes.
Domprovst Jens Arendt skriver.

Den 25. januar 1955 blev Hellig Kors Kirkesal blev taget i brug.
Arbejdet startede i 1948. På det tidspunkt eksisterede det sociale boligbyggeri på Domsognets side af Holbækvej ikke. Derimod var der et nybyggeri med mange unge familier i den sydvestlige del af S. Jørgensbjerg sogn. Det var et arbejde, som udgik fra de mennesker, der boede i området. Man brugte lokaler i "Solgården" og senere i lokaler på Holbækvej 42. Det var også et arbejde, som var præget af vækkelsesbevægelserne. Man holdt ugentlige bedemøder. Man støttede Kherwaramissionen. Men der var også frimærkeudstillinger og KFUM spejdere.

I 1955 indviedes den nuværende kirkesal. af biskop Schiøler. Der sidder en frådsten fra Sankt Jørgensbjerg kirke indmuret i bygningen.

Meget var forskelligt dengang. Domsognets menighedsråd var slet ikke inde i billedet. Det var frivillige i området som var drivkraften selv om Sct. Jørgensbjergs menighedsråd var med i billedet sammen med pastor A. Varming. Det var ikke tilladt at bruge kirkelige ligningsmidler til den slags. Til gengæld stillede Roskilde kommune vederlagsfrit en grund til rådighed. Grunden lå i Domsognet. Man holdt husstandsindsamlinger og solgte lodsedler og holdt basarer. Det var et samfund med mange børn og mange hjemmegående kvinder. Området så anderledes ud. Katadralskolen og det store sociale boligbyggeri ved Æblehaven mm. var ikke bygget.

Det er problem når kirkebygninger bliver til på den måde. Der er en kolossal ånd og begejstring hos den første generation. Der var familieudflugter med 150 deltagere. Der var og er spejdere. Man satte et fjernsyn op i forbindelse med Ungarnsindsamlingerne og tændte Sankt Hans bål på Fælleden .

Men det er også en svaghed. Kirken tilhører dem der byggede den. Den efterfølgende generation tager ikke ansvar, selvom de har sympati for kirkesalen og gladelig fortæller, at de har gået til Søndagsskole og juletræer. Det har også været problemet for en stor del af Kirkefondskirkerne i København.

På et tidspunkt ville præsterne i Sct. Jørgensbjerg ikke mere. Domsognet overtog arbejdet. Flere præster har været særligt tilknyttet kirken. I øjeblikket er der ansat en 5. præst, hvis hovedarbejde skal ligge i byens vestlige ende. Men rent gravitetisk drager den store Domkirke både menighed og præster. Og befolkningssammenhængen i det sociale boligbyggeri er anderledes end den var, da salen blev bygget i halvtredserne. Stadigvæk ligger kirken dog meget centralt placeret i forhold til Domkirken og boligkvarterer i Roskildes vestby.