Derfor synger vi til gudstjenester

Salmesang

Derfor synger vi til gudstjenester

 

Den danske gudstjeneste er blevet kaldt en salmesangsgudstjeneste, fordi salmerne betyder rigtigt meget. Det er nemlig i høj grad gennem salmerne, den der er i kirke udtrykker sin tro.

Tak

Man kunne godt sige, at en salme derfor er en slags genklang af det, den kristne har hørt i gennem gudstjenesten. En salme er altid henvendt til Gud og den indeholder både tilbedelse og lovprisning, det vil sige tak. Salmen er et menneske svar på det budskab, det hører fra Kristendommen.

Nyt og gammelt

Nogle salmer genfortæller og tolker historier fra Bibelen. Nogle er takkesalmer for livet, som Gud har skabt. Andre er formet som bønner om hjælp fra Gud. Andre igen handler om de kirkelige ritualer og de forskellige livssituationer, et menneske kan komme i. Nogle salmer er meget gamle og virker stadig lige stærkt på mennesker. Andre er ganske nye og skal først til at bevise deres slidstyrke.

Syng med

Ordet salme kommer af et græsk ord, som betyder sang til strengespil. Den kristne salmesang går tilbage til 1. årh. e. Kr. De første kristnes var jøder og deres religiøse praksis havde derfor sit forbillede i den religiøse salmepoesi i jødedommen.

I gudstjenesten i den romersk-katolske kirke fik korsangen større betydning end forsamlingssangen. Reformationen ændrede dette. Luther skrev en række salmer på tysk, og der blev indført sang på menighedens eget sprog i kirken. Nu kunne de, der var i kirke, deltage aktivt i lovprisningen og takken til Gud.

De største

I Danmark blev der efter reformationen i 1536 udgivet en salmebog på dansk af reformatoren Hans Tausen. Kingo (1634-1703), Brorson (1694-1764) og Grundtvig (1783-1872) regnes for de største danske salmedigtere. Andre meget betydningsfulde salmedigtere, som er repræsenteret i salmebogen, er Luther (1483-1546), Sthen (1544-1610), Gerhardt (1607-1676) og Ingemann (1789-1862).

Salmer med indhold

Man siger, at vi i Danmark er særligt heldige, fordi vi i tidens løb har haft præster, som samtidig var store digtere. Derfor har vi fået salmer, hvor det kristne indhold er vævet sammen af poesi. En god salme kræver nemlig, at den, der skriver den, har et ægte engagement. Digteren skal kunne sætte ord på troserfaringer, så de opleves som ægte og autentiske - ikke bare for den enkelte, men for fællesskabet.

 
PrintZoomSend artikelLæs højt
Artikler under Under gudstjenesten
 
SalmesangSalmesangDerfor synger vi til gudstjenester
Artikler og aktiviteter som også kunne have din interesse
 
Ugens gudstjenesterRoskilde DomkirkeFredag 12.03.201020:00Natkirke 12. martsSøndag 14.03.201010:00Jens Arendt17:00Christina WildfangOnsdag 17.03.201012:00Onsdagsrefleksion

Paul Kofoed Christiansen

Gl. Vor Frue KirkeMandag 15.03.201019:00Jens Arendt

Ordination

Hellig Kors KirkesalSøndag 14.03.201010:30Christina Wildfang
 
Dit navn:

Din vens e-mail adresse: