Under gudstjenesten

Der er mange gode grunde til at gå i kirke og deltage i en gudstjeneste. Læs her, hvordan en gudstjeneste er bygget op.

Hvad sker der til en gudstjeneste?

For nogen mennesker er det særlig den ro og fred, der er i kirken, som gør de kan lide at være til gudstjeneste. For andre betyder det meget gennem en prædiken at høre et bud på, hvordan Kristendommen skal forstås og hvordan den kan sættes i relation til deres eget liv og de problemer de tumler med. For nogen betyder nadveren mest, for andre er det salmerne i gudstjenesten de holder mest af. Selv om man sidder til den samme gudstjeneste kan det altså godt være forskellige ting, der fæstner sig særligt i én.

 

To hver søndag

En gudstjeneste er bygget op med et bestemt forløb, en liturgi. I Roskilde Domsogn har vi hver søndag to gudstjenester.
Vi holder også gudstjenester i særlige anledninger og for bestemte målgrupper, f.eks. ældregudstjenester og familiegudstjenester. Nedenfor kan du læse om søndagsgudstjenesterne.

 

Opbygning af en gudstjeneste

Gudstjenesten er groft sagt bygget således op: Først læsninger fra alteret. Så prædiken fra prædikestolen. Dernæst altergang og til slut velsignelsen. De enkelte led bindes sammen af salmer gudstjenesten igennem.

 

Læsningerne

Til hver søndag og helligdag hører bestemte læsninger. Så til alle gudstjenester i Folkekirken vil præsterne på en given søndag prædike over den samme tekst. Der bruges læsninger både læsninger fra Det Gamle Testamente og fra Det Nye Testamente, men der prædikes altid over en tekst fra Det Nye Testamente.

 

Prædiken

Prædikenen er udlægningen af læsningen fra evangeliet. Den er også en fortolkning af teksten. Man kunne sige, at det er den nutidige stemme i gudstjenesten, hvor præsten f.eks. sætte ord på de spørgsmål, som teksten rejser for mennesker der lever i dag.

 

Brød og vin

Nadveren kaldes også for altergang, fordi kirkegængerne går op til alteret, hvor nadveren uddeles. Under nadveren knæler man ved alteret og får en oblat og lidt vin. På den måde både mindes man Jesu sidste måltid og løftet fra ham om, at han vil være til stede i menigheden i nadveren.

 

Salmer

I gennem gudstjenesten er der salmer. Salmerne er den måde, hvorpå den, der er i kirke, selv kan vise sin tro og sit engagement. Salmerne kan udtrykke alle de forskellige tanker og følelser et menneske kan have. De kan være bønner om hjælp, de kan udtrykke tvivl eller tro. De kan rumme et menneskes tak til Gud eller spørgsmål til ham.

 

Det samme hver gang

Liturgien i en søndagsgudstjeneste er altid den samme. Der er små variationer mellem højmessen kl. 10 og 2. tjenesten kl. 8.30/17.00 i Domkirken. Men der er altid en stram og genkendelig liturgi.

Det er fordi det er vigtigt, at gudstjenesten er for alle der kommer. Man skal kunne gå ind til en gudstjeneste uden at synes, at man selv behøver opfinde verden forfra. Liturgien er gammel og har bevist sin slidstyrke. Den udtrykker at vi er forbundet med livet og med Gud og med andre mennesker.