Handicapadgang

Besøgende med funktionsnedsættelse har mulighed for at deltage i kirkelige handlinger, og der er fortsat meget at se på af kirkens middelalderlige indretning herfra. Men kirkens middelalderlige indretning rummer desværre en række udfordringer for besøgende med funktionsnedsættelse.

Læs mere på God Adgang her. 

ADGANGSFORHOLD FOR GÆSTER I KØRESTOL OG GANGBESVÆREDE

På Domkirkepladsens sydvestside er der en offentlig handicap P-plads. Afstand fra P-plads til Domkirkens indgang i Søndre Våbenhus er ca. 10 meter.

Der er niveaufri adgang til Domkirkens indgang i Søndre Våbenhus, som kan benyttes af kørestolsbrugere og gangbesværede. Døren er tofaget og automatisk, men det ene fag holdes fra tid til anden lukket, hvorfor man skal bede personalet om at åbne begge døre, når en kørestol skal ind.

Kirkens gulv veksler imellem plane ølandssten og forskellige ældre gravsten med fordybninger og kanter.

Der er trapper med adskillige trin til kirkens kor med alter og knæfald samt de kongelige begravelseskapeller.  Kirkens galleri og museum kan kun nås via trapper. Der forefindes ingen elevatorer eller andre løfteanordninger.

Kirkens toiletter er ikke indrettet til besøgende med funktionsnedsættelse. Vi henviser til det offentlige toilet, Stændertorvet 1.

LEDSAGERORDNING 

Roskilde Domkirke har ledsagerordning til gæster med funktionsnedsættelse. Vores mål med ledsagerordningen er at give lige muligheder for at besøge Roskilde Domkirke.

Ordningen fungerer sådan, at gæster med handicap betaler entré og adgang til de kongelige kapeller på lige fod med Domkirkens øvrige gæster. Dog betales ikke entre for gæster i kørestol eller med gangbesvær, da entreen alene gælder de kongelige kapeller og galleri, som kun kan besøges ved at forcere trapper.

TELESLYNGE

Der er teleslynge til rådighed til arrangementer i Domkirken såsom kirkelige handlinger. Der er også enheder med teleslynge til Domkirkens guidesystem til brug for guidede omvisninger.

SERVICEHUND

Servicehunde er meget velkomne i Domkirken.