OMVISNINGER

1000 år på en time

Bliv stærk på din kongerække, arkitekturens udvikling og kirkens liv før og efter reformationen med en rundvisning i Roskilde Domkirke.

Oplev Domkirken i selskab med en af vores guider og opdag hvorfor Domkirken er verdensarv! Vi tager dig og din gruppe med på en rundvisning i kongegravene, arkitekturens og kirkens historie. Domkirken rummer store fortællinger om alt fra Absalon til Christian 4. til vores Margrete 2., men også om arkitekturens udvikling gennem 800 år og Danmarks rolle i europæisk kultur. 

PRAKTISK

Pris for en omvisning: 800 kr (+ éntre pr. person)

Omvisningerne kan foregå på dansk eller engelsk og varer 1 time.

Maks 35 personer ad gangen. 

Kontakt os på post@roskildedomkirke.dk eller tlf. 46351624

Det er desværre ikke muligt at besøge kirkens lofter og tårne.

Bestil en måned i forvejen, hvis du vil være sikker på at få tid, da vi generelt er fuldt booket. Afbestilling skal ske senest 48 timer inden.